Det oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd ifølge BT. Samlet er der i september kommet 514 ansøgninger fra husdyrholdere i det meste af Jylland.
I alt er der søgt om penge til 903 kilometer ulvesikret hegn. Hegnene har ekstra strømførende tråde, som skal afskrække ulve fra at hoppe over eller grave sig under dem.
60 millioner kroner i puljen
Ved denne ansøgningsrunde er der afsat 60 millioner kroner til ulvesikrede hegn. Der er samlet søgt for 54 millioner kroner.
Det er en anden situation end i februar, hvor den seneste pulje på 38 millioner kroner lukkede. Dengang kom der ansøgninger for næsten det dobbelte beløb, og mange dyreholdere kunne således ikke imødekommes.
Ordningen har eksisteret siden 2017, hvor det blev muligt at søge tilskud til at sikre husdyrhegn mod ulveangreb.
Afgørelser ventes inden udgangen af januar
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø forventer at sende afgørelser ud inden udgangen af januar næste år.
Ansøgningerne kommer fra husdyrholdere i det meste af Jylland, viser oplysningerne.
