Oplev en af naturens mest spektakulære begivenheder: stærnenes dans. Når rovfugle jager stærene rundt på himlen, skaber de imponerende formationer – Sort Sol – som springer og væver som én organisme. Det er både dramatisk og skønt at se.
En erfaren naturvejleder følger stærenes bevægelser dagene før turen og fører jer til deres nattesæde. Undervejs fortæller vejlederen fascinerende historier om stærnenes forunderlige liv. Der er dog ingen garantier i naturen – ingen ved præcis, hvordan aftenen bliver, og netop det gør det så spændende og lærerigt.
Fra mødestedet Vadehavscentret kører I selv i egne biler til opstillingsstedet. I kan forvente op til ca. 1 km gåtur i fugtigt terræn, og da I skal stå stille mens I venter på stærene – som danser indtil efter solnedgang – er det vigtig at være forberedt.








