Den svenske pianist og komponist Lars Jansson, en af Nordens mest fremtrædende jazzmusikere, vender tilbage med sit trio. I 1970'erne var Jansson keyboardspiller i det legendariske afro-jazz-rockband EGBA, der opnåede stor succes i Skandinavien. Siden har han udviklet et personligt og genkendeligt tonesprog, som har placeret ham blandt Sveriges mest respekterede jazzmusikere og komponister.
Janssons musik forener nordisk klang og melankoli med inspiration fra moderne amerikansk jazz. Hans udtryk er lyrisk, melodisk og nærværende – kvaliteter, der har tiltrukket publikum langt ud over Skandinavien. Han har blandt andet komponeret sangen "More Human", som er optaget i Højskolesangbogen.
Program: Trioen præsenterer et udvalg af Janssons smukkeste og mest elskede kompositioner. Med sig har Jansson bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslager Paul Svanholm, begge langvarige samarbejdspartnere, der skaber et sammenspil præget af musikalitet, dynamik og stor lydhørhed.
Medvirkende:
- Lars Jansson – piano
- Thomas Fonnesbæk – bas
- Paul Svanholm – trommer












