Opdag årets smukkeste julestilarter på en inspirerende aftens demonstration med blomsterdekoratør Cecilie Kikkenborg fra Enggårdens Flora. Hun viser, hvordan man skaber flotte juledekoration - fra adventskranse og bordpynt til dørophæng og "grønne" materialer hentet fra naturens eget lager.
Cecilie arbejder med blomster- og naturmaterialer inspireret af havens skatte, og præsenterer dette års mest eftertragtede farver og trends. Få konkret indsigt i dekoreringsteknikkerne og gå hjem med masser af idéer til en blomsterfyldt jul.
Aftenen afsluttes med kaffe og te samt brød. Lodteriet - en traditionsrig del af arrangementet - afholdes som vanligt med billetsalg før start.








